Fodpleje er som i ordets betydning pleje af fødderne, som er betydningsfuldt, da fødderne skal bære hele kroppen livet igennem. Fra barns ben, må man vænne sig til vigtigheden af ordentligt fodtøj, som bevarer fodens form og sikrer fodens bevægelighed. Derved holdes fødderne sunde og smidige, og risikoen for ubehageligheder minimeres.

Fodproblemer kan resultere i en forkert holdning og danne grundlaget for forskellige lidelser i ankelled, knæled, bækken og ryg.

Med fornuftigt fodtøj og et jævnligt besøg hos fodplejeren, kan man nå langt for at bibeholde sunde fødder, men den daglige pleje er også af stor betydning for at undgå fod- og neglesygdomme:

  • vask og tør fødderne grundigt hver dag

  • hold huden blød og jævn

  • bese jævnligt fødderne for skavanker

  • brug fornuftigt fodtøj og skift gerne sko flere gange dagligt

  • skift strømper hver dag

  • spørg evt. fodplejeren til råds vedr. specifikke problemstillinger

Behandlingen hos en fodplejer starter med et behageligt fodbad, så negle og evt. hårdhudsdannelser bliver blødt op. Opblødningen sikrer, at kunden ikke mærker ubehag ved negleklipningen, hvis disse er hårde og fortykkede, og at oprensning og skalpering glider smertefrit.

Foden gennemgås for evt. deformiteter, og fod- og neglesygdomme. Neglene klippes, files og renses for døde hudceller, sæberester og neglebånd.

Fodplejeren skalperer den hårde hud, og fjerner ligtorne og afhjælper nedgroede negle med composit eller bøjlebehandling.

Desuden vejledes i brug af fornuftigt fodtøj og daglig fodpleje, alt efter kundens problemstillinger.

Behandlingerne vil først og fremmest være behandlingsrelaterede,men indeholder også en kosmetisk del, så kunden får fuldt udbytte af fodbehandlingen, og forlader klinikken med pæne og velsoignerede fødder.

Du får råd og vejledning om brug af indlæg og aflastninger. Den lægeexam. SADF fodplejer har som regel forskellige gel-aflastninger der hurtigt kan afhjælpe småproblemer.

Skønnes det at der er brug for indlæg, henviser den lægeexam. SADF fodplejer til en bandagist. En bandagist har 5 1/2 års uddannelse bag sig og er derfor den bedst kvalificerede til fremstilling af indlæg.

Fodpleje henvender sig til alle, lige fra ældre som har svært ved selv, at varetage den almindelige fodbehandling, til de som har fodproblemer, og de som ønsker velvære og forkælelse af fødderne.

Fodplejeren varetager tilmed behandlingen af diabetikere, da der kan være ekstra risiko forbundet ved traumer som tryk, revner, hårdhudsdannelser osv.  

Er du pensionist/førtidspensionist, kan du ansøge kommunen om udvidet helbredstillæg til fodpleje. Du kan derved opnå op til 85% i tilskud hos den lægeexam. SADF fodplejer.

Klinikken er underlagt SADF’s infektionshygiejniske retningslinjer og krav. Der kontrolleres 2 gange årligt og klinikken er tilmeldt løbende kontrol. Dette er kundens garanti for, at klinikkens instrumenter er steriliseret korrekt.

Produkter: Klinikken har et bredt udvalg af gode fodprodukter fra Gehwol.

Gavekort: Klinikken udsteder gavekort til alle behandlinger. Gavekortet er den nemme gave, der giver omsorg til den du holder af - eller som firmagave til medarbejderne der er på tæerne for dig og din virksomhed. Gavekort kan ikke byttes til kontanter.

En SADF-godkendt fodplejer er din sikkerhed
for god, faglig uddannelse med en
helhedsorienteret og omhyggelig behandling!

logo.png

Fodplejeren behandler og forebygger blandt andet følgende problemer

Smerter i ryg, knæ eller hofte 
Har du smerter i ryg, knæ eller hofte, kan det meget vel stamme fra dine fødder. Hvis dine fødder ikke fungerer anatomisk korrekt, absorberer de ikke stød, og det kan forplante sig til andre dele af kroppen. Det kommer især til udtryk, hvis du dyrker en sportsgren, som belaster dine fødder. 

Ømme fødder og tæer
Oplever du smerter eller ubehag på fødderne eller i neglene, kan det skyldes hård hud, nedgroede negle, ligtorne og lignende. Fodplejeren behandler og fjerner stort set alle slags fodproblemer. 

Diabetes 
Lider du af diabetes er det vigtigt, at du er opmærksom på dine fødder. Diabetes kan nemlig påvirke fødderne, så der blandt andet lettere opstår sår, koldbrand og neuropati (følelsesløshed). Derfor bør du straks kontakte en fodplejer hvis du har mistanke om, at dine fødder har udviklet et problem. Desuden anbefaler fodplejeren, at du som diabetiker som minimum får undersøgt dine fødder en gang om året for at sikre dine fødders sundhed.

Leddegigt
Lider du af leddegigt, kan du risikere at dine fødder forandrer sig, fordi de påvirkes af sygdommen. Forandringen kan betyde, at dine fødder kommer ud af balance og blandt andet slider huden uhensigtsmæssige steder, hvilket kan give dig smerter. 
Sunde fødder kommer ikke af sig selv. De skal plejes regelmæssigt ligesom hud, hår og negle. Den daglige pleje kan de fleste selv klare med et par gode råd fra fodplejeren. Men indimellem har fødderne godt af at få professionel pleje, så alle småskavanker fjernes og så du fortsat kan gå, løbe eller hoppe uden at føle smerte.